Click here to go to World Challenge Prdikestol Serie opening page

Br ingen byrder p sabbatten!
(Thou Shalt Carry No Burden on the Sabbath!)


Ren tekst Fil + Dansk Indholdsfortegnelse + Kapel + Abonnere + Forlagsret + Cover Letter

af David Wilkerson
15. Desember 1997
__________

Jeg er en gammeldags prdikant, som tror p at man skal holde hviledagen hellig.rsagen til min overbevisning er at jeg blev opdraget i en prdikants hjem, hvor hviledagen blev helligholdt p en religis mde.

Hviledagen begyndte for os brn, nr vi blev vkket tidligt sndag morgen for at tilbringe en hel dag i kirken. Frst kom sndag morgen i kirken efterfulgt af middag, efter middagen mtte vi alle tage en lu,r hvad enten vi ville eller ej. (Nogle gange virkede det helt forfrdeligt, vi mtte lgge os ned hvor vi var helt fuld af liv!)

Efter at vi stod op fra vores middagslur, fik vi lov til sidde stille og lse lidt, eller mske fik vi lov til at lytte til lidt evangelisk musik. Sndag aften gik vi alle i kirke igen og nr vi kom hjem skulle vi straks i seng.

Dette var en typisk sabbat i de r jeg voksede op, hver sndag. Hele dagen igennem mtte vi ikke gre noget der var livligt, f.sks. at spille fodbold, eller tumle os vildt omkring. Vi mtte ikke engang bruge en saks til at klippe papir til vores skolearbejde. Vore forldre pmindede os altid om: "Dette er Herrens dag, og det er en hviledag." Og p den mde holdt vi den hellig.

I de dage var "lukkeloven" i kraft. Det betd at ingen forretninger fik lov til at vre i bne om sndagen, undtagen det som var livsvigtigt, s som sygehuse, eller benzinstationer. Meget f butikker var bne, faktisk var det sdan, at om en butiksejer bnede butikken af en eller anden grund, s ville folk hviske: "Den mand har forladt sin religion!" Selv den mest forhrdede synder tnkte ikke engang p at kbe noget om sndagen.

For et rhundrede siden forkyndte den store evangelist D.L. Moody et flammende budskab, hvor han beklagede sig over enhver form for helligdagsbrud. Moodys prdiken fordmte krester som cyklede rundt p tandemer en sndag eftermiddag, han rbte ogs mod de mennesker som lste aviser om sndagen, han talte til og med hrdt imod kvinder som spadserede rundt i flotte kjoler og store ijefaldende hatte om sndagen. Han advarede dem alle: "I bryder sabbatten, alt det I gr er et udslag af stolthed og arrogance imod Guds hellige forordning!"

For kristne som lever i dag kan alt dette lyde som fanatisme, men faktum er at Moody satte ord p de dybe flelser og holdninger fra en mngde troende p den tid. Sndagen var Herrens dag - og den var ikke ment til fornjelser eller selvforherligelse. Det var en dag, hvor man skulle tilbede Herren og hvor man skulle hvile fra alle andre aktiviteter.

Det betyder ikke noget for de fleste kristne i dag, at holde sabbatten. P en hvilken som helst fredag, kan man se millioner af troende p vej til familiens hytte - en hytte p bjerget, et hus p landet, eller en hytte ved en s. For dem er sndagen den eneste store legedag - en tid sat til side for at sejle, svmme, lbe p ski, vandreture eller teltture.

Man kan undres - er al denne aktivitet helt enkelt et brud mod den strenge loviskhed? Er det i virkeligheden godt at vi har gjort sabbatten til en ndelig lov som skal overholdes, i stedet for kun en ydre, lovisk lydighed? Kan det til og med vre et tegn p ndelig modenhed?


I det gamle testamentet beskyttede
Guds nidkrhed denne hellige dag!


Herren gav re til sin hviledag igennem hele det Gamle Testamente. I et afsnit siger Moses: " .... Herren har givet eder sabbatten ...." (2Mos 16:29). Med andre ord var sabbatten ment til at vre en gave fra Gud til mennesker, og den havde en hellig hensigt.

Ser du ordet, "sabbat" betyder "at holde op," eller "at stoppe med det du er i gang med." Og nr det fjerde bud fortller os: "Kom hviledagen i hu, s du holder den hellig!" (2Mos 20:8), s beskriver det lydigheden p denne mde:

"I seks dage skal du arbejde og gre al din gerning, men den syvende dag skal vre hviledag for Herren din gud; da m du intet arbejde gre... Thi i seks dage gjorde Herren himmelen, jorden og havet med alt, hvad der er dem, og p den syvende dag hvilede han; derfor har Herren velsignet hviledagen og helliget den." (2Mos 20:9-11)

For den historiske israelit betd "sabbat" at nedlgge alle praktiske handlinger, men i 4. Mos. 15 lser vi at en vis israelit tog let p dette bud. Han blev taget udenfor lejren i frd med at samle tr p sabbatten.

Men da folket frte ham til Moses, var Israels leder ikke sikker p hvordan han skulle straffe denne mand. Enhver israelit vidste at Gud havde befalet sit folk at de skulle holde sabbatten hellig, men der var ingen klare retningslinjer for, hvordan man skulle straffe dem som brd det budet.

Nu har agnostikere brugt dette afsnit for at spotte Guds retfrdighed, de siger: "Dette er et tydeligt billede p, hvor grusom Gud er, han vil stene nogen til dde bare fordi nogen samlede kppe p en sabbat!"

Nej! Det er en forvrngning af betydningen af dette afsnit. I virkeligheden lrte Gud sit folk, at hans love er retfrdige og at de altid er for menneskets bedste. Gud sagde: "Jeg giver jer principper som skal lfte livets byrder af jer, men dersom I fortstter med at bryde disse principper, s vil I udbrnde og tilslut vil I nedbryde alt i jeres samfund!"

Guds ord gr det klart at sabbatsloven var en evig pagt, som aldrig skulle brydes: "Israelitterne skal holde sabbatten, s at de fejrer sabbatten fra slgt til slgt som en evig gyldig pagt." (2M 31:16).

Du tnker mske: "Men dette her lyder som om vi skal vende tilbage til lovisk overholdelse af sabbatten. Gud sagde ikke at sabbatten var lavet for menneskene og ikke mennesket for sabbatten? Og 'arbejdede' han og hans disciple ikke p en sndag og plukkede aks fra marken som de spiste?"

Sandt nok - Jesus spiste, rejste og helbredte til og med p sabbatten. Faktisk var fariserne dem der anklagede ham mest og sagde, at han var en "en der brd sabbatten."

Alligevel m jeg indrmme - jeg har stadig stor respekt for sabbatten som en dag, hvor vi bliver plagt at hvile. For mig er sndag stadig en hellig dag, og jeg tror at Gud rer dem, som giver dagen til ham for at holde den hellig.

Nej, jeg kommer ikke til at g ind p en diskussion om, hvorvidt lrdag er den rigtige sabbat, siden den juridisk set er ugens syvende dag. Den eneste grund til at kristne ser p sndagen som sabbatten er, fordi det er den dag da Jesus opstod fra de dde.

(Lukas bekrfter at sndag var sabbatspraksis blandt de tidligere kristne: "P den frste dag i ugen var vi samlede for at bryde brdet, samtalede Paulus med dem... " (Apg 20:7). Ogs Paulus siger i 1. Kor. 16:2 at de troende mdtes hver frste dag i ugen)

Men nr jeg har sagt alt dette, hvad betyder det s at holde hviledagen hellig? Hvad forlanger Gud af os, nr vi skal holde dette fjerde bud? Dersom det ikke bare er et sprgsml om lovisk lydighed, men snarere er en ndelig overholdelse, hvad m vi da gre?


P de gammeltestamentlige profeters tid,
handlede det at bryde sabbatten om at bre byrder.


Hver sabbat marcherede lange rkker af dyr - muldyr, sler, kameler - ind og ud af Jerusalem og fragtede handelsvarer i forretningsjemed. Denne praksis var s udbredt at sabbatten snarere blev identificeret med det at bre byrder.

Guds profeter fik hjertesorg af dette syn: Horder af kbere og slgere, som sammenstuvede deres tungt lastede dyr, kom og gik og ringeagtede Guds bud. Folk i byerne forlod deres hjem for at handle og kom s hjem brende deres store byrder p ryggen. Landsby folkene kom ind igennem byportene brende p alle deres hndvrk og varer til markedet. Alle Guds brn bar tunge byrder p Herrens sabbat!

Da Jeremias skuede denne scene en sabbat, kom Hellignden over ham og pludselig stoppede profeten al trafik med et hjt rb:

"Dette siger Herren: Tag jer i agt! I m ikke bre noget ind gennem Jerusalems porte p sabbatsdagen. I m ikke bre noget ud af jeres hus p sabbatsdagen. I m ikke gre noget som helst arbejde; I skal holde sabbatsdagen hellig, sdan som jeg befalede jeres fdre." (Jer 17:21-22).

Jeg kan se for mit indre je, en enorm trafikprop, med lange ker af muldyr og sler som skryder. Da profeterer Jeremias: "Dette er sabbatten - og iflge Guds ord er det ikke tilladt at bre p nogen byrde, I m ikke bre noget, hverken til eller fra jeres hjem uden at I bryder loven, for dette er en hellig dag - og I synder!"

Kre, som alle andre historier fra det gamle testamente giver ogs denne en lektie om de sidste tider. Jeg tror virkelig, at den indeholder et budskab som helt kan forandre vores liv, om vi har jne til at se med og rer til at hre med.

Her er det jeg tror Gud nsker at fortlle os om hans hellige sabbat:


Nr skriften siger at Gud Hvilede p
den syvende dag, s har det intet
at gre med, at han blev trt!


"Ved du det ikke, har du ikke hrt det: Herren er en evig Gud, skaberen af den vide jord. Han bliver ikke trt og udmattet, hans indsigt kan ingen udforske....." (Esajas 40:28).

Bibelen gr det helt klart: At Gud sover aldrig, skriften siger at hans arm er aldrig for kort til at hjlpe os, hans re er aldrig lukket nr vi kalder p ham. S nr 1. Mos. fortller at Gud "hvilede", s betyder det ikke at han satte sig ned og tog fri i 24 timer fordi han var trt.

Som jeg nvnte i begyndelsen s betyder "sabbat" at "holde op" eller "slutte." Jeg tror at selv om Herren havde hele sin skabelse fuldstndig frdig p 6 dage, s kunne han ikke hvile - fordi hans vrk ikke var virkelig frdig. Ja, han kunne betragte sin storslede skabelse - solen, planeterne, jorden med dens mne, stjernerne, galakserne s vel som det levende billede af ham selv, mennesket, men Gud kunne fremdeles ikke sige: "Det er godt." Hvorfor ikke?

Faktum er at Guds skabelse - s perfekt den end ser ud - s kan den svigte, og det er fordi midt i det hele var mennesket - en skabning som var skabt til at leve i uskyldighed og herlighed, men som ogs havde potentiale til at synde p grund af sin frie vilje. Sagt p en anden mde, mennesket havde potentiale til at fre delggelse ned over Guds skabervrk.

S Herren kunne ikke hvile frend han havde udtnkt en plan, som skulle frelse hans skabning dersom den skulle svigte. Han vidste at dersom mennesket svigtede og syndede p grund af sin frie vilje, s ville mennesket ikke vre i stand til at bre denne tunge byrde af sin synd. Han ville helt enkelt bryde sammen i desperation og derfor, p grund af at Gud vidste alle ting i forvejen, lavede Gud en frelses plan - kronen p sit skabervrk.

Her er planen: Om den frste Adam ville svigte ville Gud frembringe en anden Adam - sin egen sn, og han ville give ham al hans magt over skabningen. Gud kunde sige: "Ingenting kan delgge min skabning nu! Nr mnd og kvinder bliver tynget af deres egne synder, s behver de ikke at bre byrden - fordi jeg vil give dem en som brer dem!"

Derfor blev Jesus fdt af Faderen - for at bre enhver syndebyrde som blev pfrt menneskeheden. David s virkelig Herren som den der bar hele menneskehedens byrder: " Kast din byrde p Herren, s vil han srge for dig. I al evighed lader han ikke den retfrdige vakle." (Sal 55:23). Og David erkendte, at han havde behov for at der var en, som ville bre hans byrde. "Min skyld vokser mig over hovedet, den er en byrde, der er for tung for mig." (Sal 38:5).

Nej, det at Jesus kom til jorden var ikke bagklogskab, han blev fdt af faderen helt fra begyndelsen, som kronen p alt hans skabervrk, og p det tidspunkt tog Gud - lige som en arkitekt som stter den sidste streg p sit projekt - et blik p sit vrk, for derefter at tage et skridt tilbage, og s var det endeligt frdigt, nu kunne han hvile sig ovenp sit skabervrk!

Dette er grunden til at Jesus rbte fra korset: "Det er fuldbragt!" Han sagde: "Far, den frelseplan som du lagde den gang du skabte mennesket den er nu gennemfrt, alt er nu fuldfrt!"

Gud hvilede fra det jeblik han have fastsat ndens dag - det vil sige, Kristi dag - som den syvende dag i sit skabervrk. De seks forudgende dage var virkelig arbejdsdage - og reprsenterer hele historien fr korset. Men i dag er det troens dag og siden tidspunktet for Kristi opstandelse har vi levet i Guds hviledag - den hellige sabbat!

Nr Guds ord taler om hvile, s inkluderer det fysisk hvile. Men Herrens hellige hvile begynder i sjlen: " Alts venter der Guds folk en sabbatshvile." (Hebr 4:9). Hvad er denne hvile? Det er at aflgge alle synderbyrder p Kristus! Jesus siger selv: "Kom til mig, alle I, som slider jer trtte og brer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile!" (Matt 11:28). Han siger: "I tro m I g ind i faderens sabbatshvile, I m ngte at bre jeres byrder til og fra jeres hjem fremover og i stedet skal I lgge dem alle over p mig, jeg er Herre over sabbatten og jeg er den eneste som kan bre jeres byrder!"

Jeg sprger dig - hvorfor er der s mange kristne som afviser Jesu tilbud? Jeg tror at om Jeremias havde levet i dag, s ville han blive mlls over alle de kristne, som fortstter med at bre deres egne byrder af synd og kampe imod alle deres fristelser. Han ville sandsynligvis rbe dette hjt:

"Hvorfor brer I alle disse byrder p en sdan herlig sabbatsdag? Sagde Jesus ikke det samme til jer, som jeg sagde til Israel: 'Br ingen byrder ind i dit hus'? S hvorfor fortstter du med at bre rundt p den slags byrder? I skal ikke bre nogen byrde overhovedet p sabbatten - for det er helligdag for Herren!"

Det der menes her er, at sabbat betyder at vi skal stoppe med alle vore egne gerninger - vor strben i menneskelig styrke - for at fortjene Guds frelse: " I m ikke bre noget ud af jeres hus p sabbatsdagen. I m ikke gre noget som helst arbejde; I skal holde sabbatsdagen hellig, sdan som jeg befalede jeres fdre." (Jer 17:22).

Her er hemmeligheden til hvordan vi skal holde sabbatten hellig. Vi skal lgge alle vore byrder over p Jesus og stole p at hans Hellignd skal give os styrke til livet. Det er rigtigt - vi rer sabbatten ved at nedlgge al vor strben, i et forsg p at kmpe os en vej igennem synd og fristelse.

Dette er et bud vi skal overholde ikke bare om sndagen - men hver dag!


Jeg tror at hele dette afsnit hos Jeremias
er profetisk og handler om Kristus og hans kirke!


"Hvis I vil adlyde mig, siger Herren, og lade vre med at bre noget ind gennem denne bys porte p sabbatsdagen, men holde den hellig og ikke gre noget som helst arbejde p den,

s skal konger og stormnd, der sidder p Davids trone, og som har heste og vogne, g gennem denne bys porte, bde de selv og deres stormnd, juderne og Jerusalems indbyggere, og denne by skal vre beboet til evig tid." (Jer 17:24-25).

Nu ved vi at Kristus er Davids t og vi ved at han sidder som konge p Davids trone, men hvem er de konger og fyrster som Jeremias beskriver her - Jerusalems indbyggere som rider p heste og krer i vogne?

Vi er disse mennesker! Og vi er blevet givet et helt utroligt lfte her: Ved at komme med alle vore byrder til ham som brer byrder vil vi leve i fred altid. Hans plan med os er at vi skal leve fri fra alt slaveri!

Jesu befaling om at lgge alle vore byrder p ham er faktisk ikke et valg, vi skal gre det p grund af vor tillid til ham. Kun nr vi tillader ham at bre vore byrder vil han virkelig blive konge og herre i vore liv:

"Men hvis ikke I vil adlyde mig og holde sabbatsdagen hellig og lade vre med at bre noget og g gennem Jerusalems porte p sabbatsdagen, s vil jeg stte ild p Jerusalems porte, s den fortrer dens borge, og den skal aldrig slukkes." (vers 27).

Profeten siger: "Dersom I ikke vil adlyde Guds bud om at stoppe med at bre jeres byrder p hans sabbat, s vil det ende med at de fortrer jer! I vil tilbringe al jeres tid med at snakke om jeres smerte, flelser og sorger. En ild vil brnde i jer og den vil ikke slukkes. Til sidst vil I blive delagt - fordi I bar jeres egne byrder!"

Tragisk nok s beskriver dette mange troende i dag. Nogle kan ikke sove om natten, fordi de aldrig kan holde op med at tnke p deres problemer, de repeterer deres problemer igen og igen i deres tanker og tnker: "Hvor var det at jeg gjorde noget forkert? Og hvordan kan jeg gre det godt igen?"

Nr de vgner kommer tankerne igen tilbage til deres byrder. De kommer nr de str under bruseren, s igen nr de er ved at klde sig p... s igen ved frokostbordet, til sidst nr de endelig gr ud af dren s er de s tyngede af deres byrder at en ikke engang orker at smile, de er som sler - belsset, aldrig har de fred og de slber deres byrder fra sted til sted.

Mange sdanne kristne kender ikke engang til en times hvile i Kristus. Hvilket utroligt fattigt vidnesbyrd! De fortller verden at Kristus ikke har nogen kraft til at befri os fra vore byrder!


At nedlgge dine byrder
er ingen let opgave!


Du kan sige til dig selv: "Her, Herre - tag alle mine tanker og bekymringer. Jeg lgger dem alle p dig, jeg nsker ikke at bre dem en eneste dag mere!"

Alligevel er dette ikke s let som det mske lyder. For at lgge dine byrder ned krver en drastisk handling, det krver en viljesbeslutning - og en type kirurgi som bare Hellignden kan udfre.

Det er det vi ser i Nehemias bog. P den tid havde israelitterne trofast oprejst Jerusalems mure igen, men s snart murene var p plads igen, overs folket fuldstndigt opretholdelsen af at overholde sabbatten. Hver uge passerede lange rkker af bebyrdede dyr igennem Jerusalems porte, p vej til og fra markedet med alle deres varer.

Lige som Jeremias blev Nehemias vred da han s al den aktiviteten p sabbatten. Han skriver: "P den tid s jeg i Juda nogle folk, der p sabbatten trdte vinpersen og samlede korn og lssede det p sler. Folk bragte ogs vin, druer, figner, ja, alle slags varer til Jerusalem p sabbatsdagen. Men jeg advarede dem mod at slge deres fdevarer." (Neh 13:15).

Profeten advarede folket om at de skulle lgge deres byrder og re Guds sabbat. Men de ville ikke lytte. Da tog Nehemias et kraftigere tiltag: " S gik jeg i rette med Judas fornemme og sagde til dem: "Hvad er det for en skndig handling, I begr! I vanhelliger jo sabbatsdagen! (Neh 13:17). Han sagde: "Jeg skldte ud p dem, prdikede for dem og advarede dem. Men intet hjalp!"

Til sidst fik Nehemias nok. Han vidste at folket havde brug for en ndelig kirurgi. S han to drastiske midler i brug:

" Da det begyndte at skumre i Jerusalems byporte fr sabbatten, befalede jeg, at portene skulle lukkes; og jeg befalede, at de ikke mtte bnes fr efter sabbatten. Og jeg stillede nogle af mine folk ved portene, s der ikke kunne bringes nogen varer ind p sabbatsdagen." (Neh 13:19).

Nehemias satte vagter ved portene, men selv dt afskrkkede ikke folket at komme brende med deres byrder! De slog lejr udenfor hele natten og bar rundt p deres byrder mens de ventede p at portene skulle bne: "En gang imellem overnattede handelsmnd og forhandlere af alle slags varer uden for Jerusalem." (Neh 13:20).

Kre, dine byrder vil altid sl lejr udenfor dit sind - og vente p en mulighed til at hoppe tilbage igen. Du kan lgge dem ned om natten, men om morgenen vil de vre der - de samme gamle bekymringer og tanker - de venter p at du skal tage dem til dig igen. Ingen prdiken kan kaste dem ud og ingen advarsel kan drive dem bort.

S hvad gjorde Nehemias for at f dem til at holde op med at bre byrder? Han sagde: "Hvorfor overnatter I foran muren? Hvis I gr det igen, lgger jeg hnd p jer!" Fra da af kom de ikke mere p sabbatten." (Neh 13:21).

Da Nehemias tlmodighed var slut, truede han med magt og kre, det er prcis dt vi m gre for at holde alle byrderne udenfor vore tankers porte! Lige som profeten m vi rbe fra dybet af vores sjl: "Dette er ikke Guds mde! Jeg lever i sabbatshvilens tid - men min sjl har alt andet end hvile. Alle mine plager og bekymringer kommer og gr som det behager dem. Jeg m tage herredmme over disse byrder for enhver pris!"

Lige som Nehemias m vi tale til vore bekymringer og tanker - og henvende os direkte til dem, i Guds sprog: "I kan ikke delgge mig mere - for jeg har en som brer mine byrder! Jesus har lovet at lfte alle mine byrder af mig, og jeg kaster jer ud nu, i hans dyrebare navn!

"Jeg lukker mit sinds porte for jer, I har ikke mere nogen adgang, og dersom I kommer tilbage for at plage mig, s binder jeg jer og kaster jer ud i det yderste mrke!"

Skriften siger: " ....kom de ikke mere p sabbatten" (vers 21). Kre, dersom vi forbliver trofast og vedbliver med at nedlgge vores byrder, s vil de "ikke komme tilbage mere om sabbatten." Og det vil vre bevis nok p at vi virkelig lever fri fra alle tunge byrder!

Da siger Nehemias at: " ....portene skulle lukkes, og at de ikke mtte bnes fr efter sabbatten..." (vers 19). Hvilken betydning har denne sidste stning - "efter sabbatten"? Det betyder "himmelen" - vort endelige hjem! Ser du, Guds hviledag kalder os til at leve alle vore dage fri fra frygt, ngstelse og bekymring - at vandre i nden, uden flere tunge byrder - helt til Jesus kommer og henter os hjem!

Jeg sprger dig - holder du hviledagen i dit liv lige nu? Eller bryder du sabbatten? Kre hellige, sandheden er, du har ingen ret til at bre en eneste byrde mere.

Bed med mig nu: "Jesus, i tro frasiger jeg alle disse bekymringer og byrder i mit sind, jeg nsker ikke at finde mig i dem lngere, her Herre - tag min konomiske byrde, mit sorgfulde hjerte, min fysiske smerte, mine fristelser, de er alle dine. Dette er din hviledag - og jeg vil holde dit bud!"

Oversat af Birthe Lyngkilde den 31 marts 2001

---
Brugt med tilladelse bevilget af World Challenge, P. O. Box 260, Lindale, TX 75771, USA.


Times Square Church Information | Ny Laeser Information

Flersproglig Menu



Ren tekst Fil + Dansk Indholdsfortegnelse + Kapel + Abonnere + Forlagsret + Cover Letter

KOPIRETTIGHEDER OG REPRODUKTIONS BEGRAENSNINGER:
Eneretten til denne datafil tilhrer World Challenge. Den m ikke ndres eller redigeres p nogen vis. Den m kun kopieres i sin helhed til distribuering som gratis dokument. Al reproduktion af denne datafil m indeholde kopirettigheds informationer (d.v.s.: "Forlagsret © 2005 World Challenge") Denne datafil kan ikke bruges uden tilladelse fra World Challenge i forbindelse med salg eller for at fremme noget andet salgbart produkt. Dette omfatter hele dens indhold, med undtagelse af nogle f korte citater. Giv venligst anerkendelse til flgende kilder: Forlagsret © 2005 by World Challenge, Lindale, Texas, USA.

Dette materiale er udelukkende til personligt brug og m ikke posteres offentligt p andre web sider. The Lorain County Free-Net Chapel har eneret fra World Challenge, Inc. til offentligt at fremvise disse budskaber p dets webside. Du har tilladelse til at nedtage, kopiere, trykke og distribuere dette materiale, s lnge du ikke fremviser det p et andet sted p Internet. Du m dog gerne stte en link til dennes beliggenhed med henblik p reference til disse budskaber.


Denne side er en tjeneste fra
The Missing Link, Inc.®
Sammenfrer vanskeligt stillede unge og ldre med livsforvandlende programmer.
Web side - misslink.org
Kapel - misslink.org/chapel2.html
Home of the World Challenge Prdikestol Serie af David Wilkerson
www.tscpulpitseries.org


Forlagsret © 2005 - The The Lorain County Free-Net Kapel
North Central Ohio, U.S.A.

VERST P SIDEN

Denne side er sidst opdateret d. 16. Februar 2005.

Derfor tver vkkelsen/ "Hjlp!"/ Det findes her/ Sponsor/ Trosbekendelse/ Dansk Indholdsfortegnelse
Rundt omkring Pianoet/ Bibelstudie/ Opslagstavle/ Bibliotek/ Hjem/ Prdikestol Serie