Vr altid p vagt over for Djvelen, jeres fjende; for han strejfer omkring som en sulten og brlende lve, der sger efter et offer, som han kan snderflnge (Peter 5,8). Bibelen fortller os meget klart, at i de sidste dage, vil Kristi menighed st overfor en rasende djvel. Satan ved at hans tid er kort, og han er fast besluttet p at opsluge Guds folk. Derfor: Gld jer, I Himle, og alle I der bor i dem! Men ve jorden og havet, for Djvelen er steget ned til jer, og han er rasende, for han er klar over, at han kun har kort tid tilbage ( Johs. b. 12,12).

Hvem retter Djvelen sin vrede imod? Han retten den mod familierne, bde frelste og ufrelste, over hele verden. Han brler som en glubsk lve og slr klerne i hjemmene for at delgge dem. Han er besluttet p at knuse gteskaber, fremmedgre brnene i familien, stte familiemedlemmer op imod hinanden. Og hans ml er simpelt: han nsker at bringe delggelse og undergang til s mange hjem som overhovedet muligt.

Jesus henviste til dette dmoniske arbejde nr han beskrev Satan: Han var en morder fra begyndelsen (Johs. 8,44). Vi kan virkelig se fjendens delggende plan mod den allerfrste familie. Det var Djvelen, der for ind i Kain og overbeviste ham om at han skulle drbe hans bror, Abel.

Og dette mord trkker stadig sine spor. I de seneste r, har det vist sig p uhyggelig vis. For fire r siden, drev Djvelen to teenage drenge i Colorado ud i en vanvittig delggelse. Da de to drenge angreb Columbine High School, og drbte elever som sataniske ljer, var verden lamslet. De skd en ung pige p klods hold, mens hun l p sine kn og bad. En pige, som de bde kendte og respekterede. Hvem andre end Satan kunne drive dem s langt ud?

Jeg tnker p den ulykkelige situation, som denne hndelse bragte familierne til bde ofre og gerningsmnd ud i. I klvandet p den tragiske hndelse var der selvmord, skilsmisser og traumatiserede sskende. Stadigvk er der eftervirkninger, som ligger ud over vores fatteevne. Forldre og venner til alle de involverede vil srge resten af livet.

Et r senere, krb Kathleen Hagen, en pioner indenfor urologi-faget og uddannet p Harvard, ind til hendes aldrende forldre, som l og sov i deres sovevrelse i Chatham New Jersey, og kvalte dem med en hovedpude. Hendes far var 92 r og hendes mor var 86. Efter mordene boede Hagen i huset i flere dage, og ignorerede ligene af forldrene i sovevrelset. Da hun blev anholdt, fremstod hun konfus og forpjusket. Men hun viste ingen anger i forhold til det hun havde gjort. Psykologer vidste ikke, hvordan de skulle forklare, hvordan en s veluddannet kvinde kunne kvle sine forldre, for derefter at leve videre som om intet var hndt.

Tnk p den delggelse, der aldrig blev nvnt i denne horrible beretning. Smerten hos familiemedlemmer, sorgen hos brnebrnene Hvilken modbydelig delggelse og undergang. Hvem andre end Satan kunne drive en s respekteret kvinde til at myrde sine forldre uden nogen grund?

For nogle r siden, bragte avisen New York Times en bemrkelsesvrdig rapport: Fortvivlede forldre giver op overfor deres brn. Artiklen fortalte om frustrerede forldre, som i dusinvis strmmede til Manhattans dommerkontor, for frivilligt at overgive deres brn til myndighederne. De kunne simpelthen ikke lngere hndtere deres egne brn. n af fdrene kunne ikke hndtere sin sn efter at drengens mor var dd. En anden far opgav sin teenage-datter p grund af hendes vilde livsfrelse, som var fuldstndigt ude af kontrol. Myndighederne, som hrte om disse sager, var desorienterede. En af dommerne spurgte en mor, som havde bragt sin datter med: nsker du hende ikke? Hvorfor vil du ikke have din datter med hjem? Moderen rystede trt p hovedet. Da brd den unge pige i ukontrollabel grd.

Artiklens konklusion var, at familierne gr i oplsning hurtigere og hurtigere. Og New Yorks familieret var blevet overbebyrdet med den slags sager. Det viste sig, at mange af de brn, som var kommet p brnehjem, snart var blevet bragt i en vrre situation. Nogle af dem endte med at flygte fra brnehjemmene for at ende i et liv p gaden.

Srligt chokerende var en anden beretning fra nyhederne, som fortalte om en ny slags narko-misbrugere. Overskriften ld sledes: Brn tager stoffer sammen med deres forldre. Omkring 30% af misbrugerne siger, at de er blevet afhngige af stoffer hjemme hos deres forldre, som har introduceret dem til stofferne. Hvordan i alverden kan sdan noget ske?

Disse forldre har selv vret stofmisbrugere siden de var teenagers. Senere, nr deres egne brn blev teenagere, har forldrene sikkert tnkt Vi tog selv stoffer sammen med vores forldre, og vi overlevede. Vi klarer os fint i dag. Det er bedre for vore brn at de tager stoffer herhjemme end at de gr det p gaden. Og det er bedre for dem at lre af os hvordan man hndterer stoffer, end at de lrer det af uerfarne venner. S derfor lrer de deres brn at ryge pot, sniffe coke og bruge sprjter. P den mde, resonerer de, kan de kontrollere deres brns stofmisbrug.

Men tilbagebetalingsdagen kommer. Deres brn er blevet afhngige af stoffer, og deres livsfrsel er helt ude af kontrol. Mange af dem har forladt hjemmet for at leve p gaden. De er vrede p deres forldre, desillusionerede af den mangelfulde opdragelse de har fet; og de er opgivet af samfundet og uden fremtid. Tilbage sidder forldrene med knust hjerte, grdende og skyldbetyngede- men alt for sent. Jeg sprger dig, hvordan kunne nogen forldre foretage sdan et tbeligt valg? De har bragt delggelse over deres egen familie. Hvem anden end Satan kan have forblindet dem?

De tragedier, som plager familierne i dag, er helt ufattelige. Og de eksempler jeg her har nvnt, er kun dem som er sket i Amerika. I hele verden forretter denne rasende djvel total og frygtelig delggelse. Og han stopper ikke fr han har angrebet hver en familie p sin vej.

---

Under al den delggelse,
har Satan ikke overset de kristne hjem.

---

Mange troende familier har vret smadret af kaos, sorg og smerte. Og den dmoniske hrgen er kommet ind p mange mder: gennem skilsmisse, oprrske brn, alle former for misbrug. Og altid er resultatet det samme: en familie, der engang var glade, er blevet revet fra hinanden og er blevet opslugt.

Jeg s dette p frste hnd for over fyrre r siden, da misbrugerne og alkoholikerne kom til vores tjenestes misbrugscentre og opholdssteder for at f hjlp. Det var en glde, at se hvordan disse knuste mnd og kvinder er blevet herligt frelste og sat fri fra deres lnker. Jesus har overnaturligt forandret dem til helt nye skabninger.

Et af de sikreste tegn p en gte forvandling og omvendelse er, nr en ung mand eller kvinde begynder at se tilbage og se hvad djvelen har stjlet fra dem. De brd hulkende sammen mens de klyngede sig til et laset fotografi af en tidligere gteflle, et barn eller en forldre. Som stofmisbrugere havde de vret ligeglade med at miste deres familie. Det eneste der interesserede dem, var alkohol eller stoffer, men nu grd de inderligt over deres tab. De pegede p fotoet, og sagde, Pastor David, dette er min hustru. Hun elskede mig og jeg elskede hende. Og dette er min lille dreng. Men jeg ved ikke hvor de er nu. Se hvad jeg har mistet..

Det var tragisk, tilintetgrende. I sdan nogle jeblikke gr det op for dig, hvilken destruktiv kraft der er over disse familier. Sandelig, den strste tragedie var ikke vedrrende disse misbrugeres delagte kroppe, deres udtrede udseende, deres tomme udtryk. Det var det der var blevet stjlet fra dem: en gteflle, et barn, en fremtid. Endnu vrre var det, det var blevet stjlet fra disse misbrugeres familiers brn en chance for at vokse op i et gudfrygtigt hjem, en chance for at lre Jesu krlighed at kende, at blive elsket og vrnet om af omsorgsfulde forldre og blive vist Jesu eksempel i forhold til hvordan man br leve sit liv.

Heldigvis er mange af disse tidligere misbrugere blevet velsignet af Gud med genoprettede familier. Eller, i nogle tilflde, har de fet en helt ny familie i form af deres ndelige sstre og brdre i menigheden. Men jeg srger stadig sammen med dem over den delggelse de har vret ude for.

Men lad mig nu vende tilbage til overskriften p dette budskab Om hvordan din familie kan frelses fra delggelse og undergang. Dette er hvad Den Hellige nd har benbaret for mig om denne sag.

---

I ethvert problemfyldt hjem,
er der en eller anden, der m tage fat i Jesus.

---

Der kommer et tidspunkt, hvor bestemte livssituationer er uden for menneskelig rkkevidde. Der er ikke nogen rdgivning, ingen lge eller medicin, eller noget andet der kan hjlpe. Situationen er hbls. Og det krver et mirakel ellers vil det ende med undergang.

P sdanne tidspunkter er det eneste hb, der er tilbage, at vedkommende kommer til Jesus. En eller anden skal have vedkommendes opmrksomhed og f ham eller hende til at lytte. Det er lige meget hvem det er, om det er en far, en mor eller et barn. Denne person m tage ansvar for at gribe fat i Jesus. Og han eller hun m vre beslutsom: Jeg vil ikke g fr jeg har hrt fra Herren. Han m fortlle mig: Det er sket. Nu kan du g!

I Johannes Evangeliet finder vi netop sdan en familie i krise: Der var en embedsmand, hvis sn l syg i Kapernaum (Johs Ev. 4, 46). Det var en anset familie, mske endda adelig. En ddens nd hvilede over deres hjem, mens forldrene plejede deres dende sn. Der har mske vret andre familiemedlemmer i hjemmet, mske onkler og tanter eller bedsteforldre eller andre brn. Vi bliver fortalt, at hele husstanden var troende, inklusive tjenestefolkene. (Faderen) og hele han familie kom til at tro p Jesus (Johs. Ev. 4, 53).

En eller anden i denne bekymrede familie vidste hvem Jesus var, og havde hrt om hans mirakulse kraft. Og p en eller anden mde fik familien at vide, at Jesus var i Kana, ca. 40 kilometer vk. I desperation tog faderen selv af sted for at f kontakt til Jesus. Skriften fortller os, at Da han hrte Jesus var p vej fra Juda til Galila, tog han af sted for at finde ham (Johs. Ev. 4,47).

Gennem rene er dusinvis af mdre i vores menighed kommet til mig, grdende over deres oplste familie. Mske har gtemanden forladt familien, eller en sn har vret i fngsel, eller en datter har prostitueret sig selv for at kunne forsyne sig med narkotika. Ofte er det moderen, der er det sidste hb denne familie har for at komme til Jesus. S hun tager ansvaret for at g i forbn. Og hun har besluttet sig for at bede indtil Herren bringer befrielse. Hun sikrer sig at andre beder sammen med hende, idet hun siger: Det er ude med alt hb for os. Vi behver et mirakel.

Embedsmanden i Johannes Evangeliets kapitel 4 havde denne beslutsomhed, og han kom igennem til Jesus. Bibelen fortller os at Han bnfaldt Herren: Du m komme, inden min lille dreng dr, for han var dende (Johs. Ev. 4, 47-48). Hvilket vidunderligt vidnesbyrd om forbn. Denne mand satte alt andet til side, for at sge Herren for at f et ord fra ham.

Alligevel svarede Jesus ham: I vil kun tro mig, hvis I ser tegn og undere (Johs Ev. 4, 48). Hvad mente Jesus med det? Han fortalte denne embedsmand, at hans behov for mirakuls indgriben ikke var hans vigtigste behov. I stedet var denne mands tro den vigtigste sag. Tnk over det. Kristus kunne have vret taget ind til denne mands hjem; have lagt hnderne p den syge sn og helbredt ham. Men det eneste denne familie ville have erfaret af Jesus, var hans mirakler.

Kristus nskede mere for denne mand og hans familie. Han nskede, at de skulle tro at han var Guds Sn. S hvad han egentlig sagde til denne embedsmand var, Tror du at det er Gud du sger for at f hjlp til dette behov? Tror du, at jeg er Kristus, verdens frelser? Embedsmanden svarede, Herre du m komme, inden min dreng dr. (Johs Ev. 4, 49). P dette tidspunkt m Jesus have set denne mands tro. Det er som om Jesus sagde, Han tror at jeg er Guds Sn. Fordi det nste vi lser, er G blot hjem, sagde Jesus, Din sn er helbredt. (Johs. Ev. 4, 50).

Srgeligvis, er der mange troende, der gr deres vej inden de har hrt fra Jesus. Men denne mand tog af sted i tro. Hvad er forskellen? Han havde modtaget et ord fra Herren. Han havde sgt Gud og havde ventet p ham i tro. Og han ville ikke g igen fr han havde fet et lfte om liv. Manden troede p Jesus og gik hjemad (Johs. Ev. 4, 50) .

---

Vi kan grde for hele verden, og samtidig
ignorere familiemedlemmer som dr i synd

---

Jesu Kristi menighed burde vre fyldt med mennesker, der vil vinde sjle. De fleste kristne er villige til det. Vi beder for vores fortabte nation, for vkkelse i vore byer og for vores ikke-kristne naboer. Jeg takker Gud for at folk gr dette vigtige arbejde. Dog vil jeg sprge dig, hvem beder trofast for din ufrelste far, mor, sster, bror, ftter eller bedsteforldre? Forbn for vore kre burde vre det absolut vigtigste i vores liv. Nr alt kommer til alt, er det sdan at ansvaret for forbn hviler p de, som kender Herren, som har samfund nok med ham til at komme med anmodninger til ham. Hvis det ikke er dig, hvem er det s? Hvem vil vre brndende nok til at bede for din families frelse, hvis det ikke er dig?

Mske siger du til dig selv Jeg har vidnet for min familie i revis. Jeg har trofast vret et kristent eksempel for dem. De ved hvad jeg str for. Nu m jeg overlade deres sag til Jesus. Det er sandt, at vi m overlade vore ufrelste kre til Helligndens pvirkning. Men selv om vi gr det, betyder det ikke at vi kan undlade intens forbn for vores familie. Hvis vi stopper med at g i forbn for vore kre, er det det samme som at sige, at det er hblst.

At stole p Herren betyder prcis det modsatte. Hvis vi virkelig stoler p ham for deres frelse og befrielse, m vi udbryde som denne embedsmand: Kre Jesus, kom og hjlp. Kom hurtigt, fr min kre er fortabt for evigt. Kun intens, inderlig bn kan kmpe imod Satans destruktive angreb mod vores familie. Halvhjertet bn vil ikke kunne nedbryde Satans fstninger. Vi m rystes ud af vores egnes bekymringer og g i seris forbn. Og vi m forblive i Jesu nrhed indtil svaret kommer.

Da Jesus opholdt sig p egnene omkring Tyrus og Zidon, kom en kvinde fra Kanaan og rbte bnfaldende: Hav barmhjertighed med mig, Herre, du Davids Sn! Min datter har en dmon i sig, og den plager hende ustandselig (Matt. 15, 22). Satan var flyttet ind i denne kvindes hjem, og havde besat hendes datter. Dette betyder, at pigen var modbydelig og ondskabsfuld, drevet af Satan.

Men dette var ikke en ond mor. Selv om hun har en hedning, troede hun. Nr alt kom til alt, s tiltalte hun Jesus som Herre, Sn af David, hvilket betyder, at hun egentlig sagde: Du er frelseren, Guds Messias. P dette tidspunkt rejser sig et sprgsml: hvordan kan Satan f adgang til et barn af en troende? Hvordan kan han dmonisere brn, som lever i et gudfrygtigt hjem?

Mske er du en kristen forldre. Du har opdraget dit barn til at komme i menigheden, og har gjort dit bedste for at vise dit barn Guds vej. Men nu, efter flere rs sndagsskole og lytten til salvede gudstjenester og mder i menigheden, er dit barn blevet klig og ligeglad med Guds Ord. Han er blevet uinteresseret i at tjene Jesus. Og du undrer dig: Hvordan kunne det ske?.

Gennem rene, har jeg set dette ske for mange pastorers brn. Massevis af unge mennesker har deltaget i vores Teen Challenge Misbrugscenter efter at vre blevet misbrugere. De var opdraget i gudfrygtige hjem, men p en eller anden mde, er det get skvt for dem. Deres liv begyndte at blive drevet af dmoniske krfter, og de blev afhngige af stoffer, alkohol, pornografi og prostitution.

Mens du lser dette, sukker du mske af lettelse, mens du tnker: Tak Gud, at det ikke er min sn eller datter. Jeg har gode brn. Jeg har omsorgsfuldt opdraget dem til at kende og frygte Gud. De kender den rette vej. De er mske ikke brndende for Jesus, men i det mindste er de ikke stofmisbrugere.

Sdan nogle forldre gr ret i at vre taknemmelige. Dog er de ikke bange for at deres barn skal f et lunkent gudsforhold. Iflge Jesus selv, er det at vre lunken i sit gudsforhold lige s farlig en situation, som at vre under dmonisk indflydelse. Da Kristus advarede: Jeg vil spy dig ud af min mund, talte han ikke til stofmisbrugere. Han talte til lunkne troende i kirken (Johs.b. 2, 3). Jesus vidste, at en lunken nd vil blive udsat for alle mulige dmoniske fristelser fra helvede.

Dine brn er mske sde og velopdragne. De har mske undget at komme blandt forkerte venner, de respekterer deres forldre og har en god moral. Men de er ikke helhjertede i deres krlighed til Jesus. hvis de bare ndeligt driver med strmmen, er de i farezonen. Ser du, et hvilket som helst barn, som er opdraget i et troende hjem et allerede et af Satans hovedml. Djvelen gr efter familier, som er mest inderlige i deres krlighed til Jesus. Men nu har dit barns lunkenhed gjort Satans arbejde s meget nemmere. Han vil fryde sig over, hvor nemt det er at narre din sn eller datter ind i syndens trldom.

Selv de mest inderlige kristne, inklusive pastorerne, kan vre blinde overfor de flder, som Satan har lagt for dit ndeligt passive barn. Fjenden er hele tiden opmrksom p at slukke selv den mindste gnist af ndeligt liv, som mtte vre i dem. Jeg beder dig, kristne forldre, lad ikke Djvelen f adgang til dit barn. G dagligt ned p kn, og omgiv dine brn og unge med forbn. Gud har givet dig kraften til at ryste dem ud af deres lunkenhed.

Da mine brn var teenagers, troede jeg at jeg simpelthen kunne elske mine brn ind i Guds rige. Jeg sagde til mig selv: Jeg vil vre der for mine brn. Jeg vil vre en kammerat for dem. Jeg behver bare at vre til rdighed for dem, s de kan fortlle mig om deres behov.

Men en dag kom min ldste sn, Gary, hulkende hjem fra skole. Han gik direkte ind p sit vrelse og kastede sig p sengen. Da jeg spurgte ham om hvad der var i vejen, svarede han: Far, jeg tror ikke der findes en Gud. Det er bare en myte.

Da vidste jeg, at alverdens krlighed ikke kunne modg denne slags dmonisk angreb. Og kommunikation med min sn ville ikke lse dette problem. Jeg kunne ikke overbevise mig selv om at dette bare var en fase, som Gary ville komme sig over. Han er en god dreng, og han kender min krlighed til ham.

Nej, jeg mtte tage alvorligt fat p det, som jeg her s foran mig: Satan var ved at stjle min sns grundlggende, inderlige tro fra ham. Jeg havde set Gary give sit liv til Jesus, da han var fem r gammel, og jeg vidste at hans tro var dyrebar. Nu ville fjenden have denne tro, og han forsgte, at anvende tvivl og vantro til at delgge det. Satan sigtede p selve nervecentret i vores familie: vores tiltro til Jesus.

Jeg vidste, at jeg kun havde n mulighed. Jeg gik ind i mit lnkammer. Og jeg lste dren efter mig. Faldt p mine kn og gik ind i kampen. Jeg var beslutsom, Satan, du fr ikke min sn. Fra denne dag rbte jeg til Herren p Garys vegne. Jeg tryglede: Herre, red min dreng fra Den Onde.

Garys forandring skete ikke fra dag til dag, eller indenfor en uge, eller endda mneder. Han kmpede stadig med tvivl. Men den dag kom, hvor Garys overbevisning om Jesus var genoprettet. Hvis du har lst mine meddelelser i en nogen tid, vil du vide, at Gary har tjent som fuldtids-prdikant siden han var teenager. Han elsker Jesus helhjertet. Og i den seneste r har jeg nydt det privilegium, at kunne prdike side om side med ham ved kristne forsamlinger.

Hvert af mine andre tre brn har haft deres unikke tros-kampe. Men ligesom det skete med Gary, har Herren ogs grebet trofast ind og ledt Debbie, Bonnie og Greg igennem dem. Ligesom deres bror, er de ogs blevet gudfrygtige kristne og er i kristen tjeneste. Alligevel har min forbn for familien aldrig ophrt. Nu er min hustru Gwen og jeg, sammen med vore voksne brn i forbn for vore ti brnebrn.

---

Tilsyneladende ignorerede Jesus moderens bn

---

Kvinden med den dmoniserede datter insisterede p at sge Jesus. Til sidst sagde disciplene til deres Herre: Herre, send hende bort, hun bliver ved med at genere os. Lg mrke til Jesu reaktion p kvindens rb om hjlp: Jesus svarede hende ikke et ord (Matt. 15,23). Faktisk ignorerede Jesus hele situationen. Hvorfor gjorde han det? Vi ved, at Herren aldrig har vendt det dve re til et oprigtigt rb om hjlp.

Men faktum er, at denne beretning ville blive fortalt til hver en fremtidig generation, og Jesus nskede at benbare denne sandhed til alle som lser det. Derfor testede han denne kvindes tro. Da han endelig talte til hende, sagde han: Jeg er blevet udsendt for at hjlpe jderne, ikke hedningerne (Matt. 15,24). Det han egentlig sagde var. Jeg er kommet for at frelse jderne, hvorfor skulle jeg spilde deres evangelium p hedninge?.

Sdan en udtalelse ville have jaget de fleste af os vk. Men denne kvinde opgav ikke. Hendes datters tilstand var et sprgsml om liv eller dd for hende. Hun havde ikke tnkt sig at lade Jesus i fred, fr han gav hende hvad hun bad om.

Jeg sprger dig: hvor ofte opgiver du i bn? Hvor mange gange er du blevet trt og tnkt, Jeg har sgt Herren, jeg har bedt og spurgt. Og jeg har ikke fet noget svar? Men var dette et sprgsml om liv eller dd for dig? Sgte du virkelig Herren af hele dit hjerte, sjl, sind og styrke, vel vidende at der ikke er andre muligheder?

Overvej hvordan denne kvinde reagerede. Hun klagede ikke, hun pegede ikke p ham med en anklagende finger, og sagde: Hvorfor afviser du mig, Herre? Nej, Skriften siger det modsatte, Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde, Herre, hjlp mig. (Matt. 15,25).

Det der flger herefter er svrt at forst. Endnu engang afviste Jesus hende, men denne gang var hans svar endnu mere afvisende: Det kan ikke vre rigtigt at tage brnenes mad og kaste det for hundene. (Matt. 15,26).

Det er vigtigt for os at forst, at jderne p det tidspunkt ikke ans hedningene for at vre andet end hunde i Guds jne. Selvflgelig accepterede Jesus ikke det synspunkt.; han ville aldrig stte nogen af Guds skabninger i bs p den mde. Men han kendte denne kvinde, og var opmrksom p jdernes holdning til hedningene. S endnu engang testede han hende.

Nu svarede moderen ham, Jo det er, sagde hun, for de sm hunde fr jo lov at de de rester, der falder p gulvet fra deres herres bord. (Matt. 15, 27). Hvilket utroligt svar. Denne beslutsomme kvinde havde ikke tnkt sig at opgive hendes strben efter Jesus. Og Herren fandt det prisvrdigt. Jesus sagde til hende: Kvinde, du har en stor tro. Du skal f det du beder om! I samme jeblik var hendes datter helbredt. (Matt. 15, 28).

Min kre, vi skal ikke njes med resterne. Vi har fet lfte om al den nde og barmhjertighed vi har behov for i vore kriser. Dette inkluderer en hvilken som helst krise, som involverer vore familier, frelste eller ufrelste. Vi er blevet inviteret til frimodigt at komme ind foran Herrens trone, i tillid og fortrolighed. Og vi kan prsentere hvert et behov for ham, uanset om det er en ikke-troende forldre eller et oprrsk barn. Mske for vi ikke se hvert et elsket barn komme overens med Herren, men vi kan stte forhindringer p vejen, s de ikke rser direkte til helvede. Vi kan bede overbevisning om synd ned over dem. Vi kan bede om at der bliver rejst beskyttende hegn om dem. Vi kan ogs bede om at der kommer mennesker ind i deres liv, som kan vidne for dem.

Jeg kan i hvert fald sige dig en ting, Disse ting vil ikke ske, hvis du bare giver op og henviser det til et sprgsml om tro. Vi kan mske forsge at overbevise os selv: Jeg m bare tage et tros-skridt nu. Men det er at narre sig selv. Alt hvad det gr, er at holde os fra at bruge ndelige krfter og kampe i forbn for vore kres sjle.

Jeg beder dig, gr dette til din bn: Herre, hvis n af mine er fortabt, s lad det ikke vre fordi jeg ikke bad for dem. Lad det ikke vre fordi jeg tog din nds indflydelse p deres liv for givet. Og lad det ikke vre fordi jeg ikke grd over dem. Uanset hvad der skal til, s vil jeg g ind i forbnnens kamp for dem, indtil n af os er hjemme hos dig.

---
Brugt med tilladelse bevilget af World Challenge, P.O. Box 260, Lindale, TX 75771, USA.