Gud kan ikke bruge nogen inden han har fet ham til at st p hellig jord, en hellig Gud m have hellige mennesker til at st p hellig jord.

Hellig grund er ikke et fysisk sted, men det er ndeligt. Da Gud befalede Moses til at tage sine sko af fordi han stod p hellig jord, da talte han ikke om et par kvadratmeter jord, men han henviste til den ndelige situation.

Gud kaldte Moses fra en brndende buske, og befalede ham:

"Da sagde han: "Kom ikke nrmere! Drag dine sko af dine fdder, thi det sted, du str p, er hellig jord! (2 Mos. 3:5)

Stedet var helligt! Hvilket sted? Det ndelige Niv som han endelig var net til. Moses var net til det sted i hans vkst, hvor Gud kunne komme igennem til ham, han var nu der, hvor han kunne lytte, han var moden og parat til at blive irettesat af en hellig Gud.

Lad vre med at tro at Moses var den eneste der var p hellig jord, for det var hele Israel ogs, selv om de flte at der ikke var noget hb for dem. Jeg har aldrig troet at Gud ville holde en hel nation i slaveri, bare for at give Moses tid til at udvikle sig til en stor leder. Vores Gud har ikke personsanseelse. I disse hrde 40 r prvede han Israelitterne p samme mde som han prvede Moses, ved krligt at dmme dem, Herren drev Israelitterne tilbage til hellig jord - tilbage til at hungre efter Jehovah.

Da Moses var p toppen af bjerget, hvor han fik bortrevet alle sine rettigheder - det var det der mentes med, da han skulle tage sine sko af - da var Israel nede i dalen, hvor alle deres menneskelige styrke blev taget fra dem. Moses ville ikke have nogen rettigheder; Israel, ingen styrke. Gud kunne ikke vise dem hans styrke p nogen anden mde. Den store "JEG ER" blev benbaret!

---

Hvad er "Hellig jord"?

---

Lad mig nvne mindst tre beskrivelser p denne ndelige tilstand.

---

1. Det er et sted, hvor al skjult
spedalskhed bliver gjort synlig.

---

Moses var en mand som virkelig var mrket af Gud, han var kaldet helt overnaturligt og han var fuld af benbaring om hvem Gud er. Han fil lov til at opleve ledelse, som meget f har fet lov til det, han var ydmyg, gudfrygtig og tynget over den re Gud havde givet ham, han elskede Gud og srgede over sit folks synder.

Men p trods af alt dette, s kendte Moses ikke til sin egen indvendige spedalskhed:

"Stik din Hnd ind p Brystet!" Da stak han sin Hnd ind p Brystet, og da han trak den ud, se, da var den hvid som Sne af Spedalskhed..." (2 Mos. 4:6).

Hvor forfrdeligt - at n ind til sit eget indre og rre ved spedalskheden! Hvilken lektie, det var at lre den fuldkomne fordrvelse som findes i kdet. Der findes intet andet end sygdomme og dd i det gamle menneske. Hvordan kan Moses fremstrkke en hnd som er befngt med spedalskhed, nr han skulle udfri dem? Det var umuligt!

Fjede Gud en lille smule magi til ang. Moses? Nej! Han har ikke tid til bedrageri og sjov, det var en alvorlig lektie denne Guds mand mtte lre, det var Guds mde at fortlle ham det, "Nr du lader dit eget jeg rde, da ender det med at det gr ondt p mennesker og du bringer skam p mit arbejde, nr du vil udfre mit vrk p en imponerende kdelig mde - da tjener du dd og ikke liv.

"Jeg kan ikke bruge den gamle nature fra _ gypten - den kan ikke blive forvandlet - den vil altid vre spedalsk, det m vre det nye menneske, en som er blevet forvandlet igennem herlighed og kraft af 'JEG ER!"

Moses blev befalet at stikke sin spedalske hnd tilbage p brystet igen. "Stik atter hnden ind p brystet!" S stak han atter hnden ind p brystet, og da han trak den ud, se, da var den igen som hans vrige legeme..." (2 Mos. 4:7).

Han ville gre det igen i Israelitternes psyn og Guds folk ville se det med deres egne jne, ikke kun den mirakulse salvelse p Herrens tjener, men ogs hans mulighed for forfrdelig ondskab. Det var ikke meningen at deres jne skulle fstes p Moses, men snarere p den store "JEG ER." Var der mon nogen der den dag turde stikke deres hnd ind p brystet - for at se p den spedalskhed som fandtes i dem selv? Kdet blev afslret denne dag, i al sin kelhed og korrupthed.

Det at rkke hnden frem betyder at tjene, ved den bnede havet sig, ilden faldt og der skete mirakler. Hvem af os vover at rkke en spedalsk hnd frem? Hvem vil gre, som om man gr Guds arbejde og samtidig har sit inderste fuld af skjult spedalskhed?

Den vil altid findes der, latent i det gamle menneske - syndens natur og Gud vil afslre det for vore ndelige jne. Det er ikke kun det, "at der ikke findes noget godt" i os - men der er noget der er spedalsk i os! Det er dette kle der ligger i strid mod nden, dette ddelige der m d p korset.

Hvor m det bedrve Guds hjerte at han m afvise s mange gerninger, som er gjort i hans navn, fordi de har spedalskhed i dem, egoismens spedalskhed, spedalskheden af menneskelig succes - konkurrence - selvmotivation.

Arbejderens spedalskhed gennemsyrer alt det han rrer ved, man kan mske gre et meget stort vrk for Gud, alle roser dets storslethed, men sandheden vil blive afslret. Hvis det indeholder sd af spedalskhed vil den sprede sig indtil den til sidst drber.

Hvad er spedalskhed andet end synd? Det er skjult, uafslret, utilgivet synd! Hvad sker der nr en Guds mand trder ind p hellig jord? Hans inderste sjl bliver afslret! Hans dybeste skjulte synder kommer frem i lyset. Du kan ikke lyve med en udstrakt hnd der stirrer dig ind i ansigtet, du fortller heller ikke mere hvad du har gjort for Gud - du forsger ikke mere at herliggre dig i den gerning du tjener ham med, du er for ydmyg til at afslre hvad der findes i dit kd, du vil aldrig mere tage letvindt p alt det potentiale af ondskab som ligger skjult i kdet.

Tak Gud for den anden helliggrelses berring! Dette rensende jeblik, nr vi i tro m se at det gamle kd er besejret og at den tjenende hnd er blevet renset, nr vi p ny er kldt i det rigtige kd - Hans kd.

---

II. Hellig jord er et sted
hvor du ikke har et renomme.

---

Moses blev degraderet til nulpunktet. Engang var han hjt agtet, respekteret og agtet i regeringen, havde et godt omdmme og anseelse, han bevgede sig blandt de rige og dem der havde indflydelse, formodentlig den mest ansete mand p hans tid, rdgiver for magthavere.

Men Gud kunne ikke bruge ham, frend han havde taget ham vk fra hans popularitet og anseelse. Hvem kendte ham nu? Bortgemt, ude af syne - stille og uden indflydelse. Han havde ingen aflb for sin enorme energi. Der var ingen der lyttede til hans udsagn, hvilken verdens leder ville lytte til en sdan mand - en isoleret hyrde, en der havde vret noget?

Men i selv samme jeblik som Moses nede nulpunktet - da hans omdmme var helt delagt og hvor der intet var tilbage af hans gamle jeg, den selvfremhvende Moses - da var han p hellig jord!

Hvor lnge ventede Gud ved denne busk, parat til at give en ny herlig benbaring? Frst ved dette tidspunkt hvor Moses overhovedet ikke lngere brd sig om sin gerning og anseelse, der hvor han havde opgivet den sidste rest af anseelse, fandt han benbaringen. Herren Jesus stod p den samme hellige grund. Skriften siger. ". men han gav afkald og tog tjenerskikkelse p og blev mennesker lig..." (Fil. 2:7). Det var et frivilligt valg - at undg anseelse og blive en tjener lig, tak Gud for dem som igen bliver kaldet til at st p hellig jord, som sger at blive mindre s at Herren m blive strre.

En stor Guds mand skrev engang, "En virkelig Guds mand som rligt forkynder ordet, vil til sidst opgive at vre kendt. Om han prdiker Kristus, da vil hans omdmme konstant blive mindre; Kristus vil blive strre. Sande profeter dr ukendte, Gud giver dem frst deres ln efter at de er dde."

Jeg tror at! Om jeg som prst fr et strre og mere vidtrkkende omdmme, s savnes der noget i mit budskab, selvet er for fremtrdende, Kristus skal blive stor og jeg skal tabe anerkendelse. Jeg skal starte med at blive mindre kendt alt efter som rene gr, sdan som Paulus, da ender jeg med at vre lukket inde i Gud.

For nylig skrev jeg til brdrene som leder Kingston Trust i England, disse gudfrygtige mnd har givet deres liv til at distribuere bgerne som er skrevet af J. B. Stoney, Darby, Coates og andre gudfrygtige engelske mnd som nu er hos Herren. Disse mnd har rrt min sjl, deres kundskab om Kristus er inspirerende, jeg genoptrykker nogle af deres budskaber, og jeg bad Kingston Trust om at hjlpe mig med den biografiske baggrund om dem. Jeg var dybt rrt over det svar jeg modtog.

"Kre David - Disse mnd arbejdede mest som helt ukendte i deres samtid, de tillod ikke at der blev skrevet noget srligt om dem; og som flge af det kan vi ikke sende noget til dig. Det eneste de var optaget af var Kristi herlighed, og derfor brd de sig ikke om omdmme og anerkendelse."

Ingen billeder! Ingen brochurer der beskrev hvor eller hvad de prdikede! Ingen pressemeddelelser; intet blndvrk, ingen blomsteranbefalinger fra velkendte personligheder, intet om deres arbejde og omdmme, kun det herlige budskab om Kristus deres Herre. Ofte signerede de kun deres vrker med deres initialer, de frygtede at nogen ville re dem og derved stjle al herlighed fra Kristus. Det er ikke s underligt at de havde en ben himmel!

T. Austin-Sparks ville ikke engang have sine bger bundet med farver af frygt for at mennesker skulle blive distraheret fra budskabet. Et enkel omslag til en stor benbaring. Jeg kan ikke finde et billede af disse fromme mnd nogen steder. De dde alle i tro, forkastet af den organiserede religion og for det meste ukendt i deres samtid. Men i dag taler de mere tydeligt end nogensinde fr.

Hvor mange evangelister ville underordne sig i dag til den slags lukkede steder sammen med Paulus? Den ene dag er han en travl hyrde for kirker over hele verden, han er en frugtbar evangelist, lrer - som ryster nationerne, han rejser, han oplrer arbejdere, han helbreder masserne igennem Guds kraft og det nste billede er total isolation, han er blevet gemt vk og sidder i et mrkt fngsel.

Men tak Gud for at han satte ham til side! For igennem det blev brevene skrevet til Kristi legeme. Der kom tiden uden anerkendelse - men der opstod en herlig benbaring.

Lad mig helt rligt fortlle dig, hvad jeg tror at mange kendte prdikanter burde gre: lukke af for alt en tid og blive alene med Gud. Sg en tid og et sted hvor der ikke er nogen anerkendelse, bliv mindre! Sluk for alt maskineriet - sluk for alle kameraerne - sluk for al popularitet, lad al forfremmelse stoppe, lad den kre guds mand isolere sig selv fra al offentlighed, og lad ham rre gud for at f en ny benbarelse af Kristus. Derefter kan han komme med det der er fra Gud, fordi han er blevet renset.

Hvad er det, der er fortabt? Sjle? Hvordan kan et gudfrygtigt menneske re Gud mere, end ved at vre alene sammen med ham og derved blive mindre og f strre benbaringer? Guds frelse er ikke afhngig af et enkelt menneske eller et kirkesamfund. Gud er mere interesseret i at vinde hele mig, end han er i at jeg vinder hele verden for ham. Desuden kan verden ikke blive frelst ved mennesker som ngter at blive mindre.

Mtte vi alle blive mindre! Og m det kun vre ham der bliver strre! Gud hjlp os tilbage til denne hellige jord.

---

III. Hellig jord er en tilstand
hvor du er fri af materialisme.

---

"Han gav afkald p gypten... han ville langt hellere lide ondt sammen med Guds folk end for en kort tid opn en syndig nydelse,..." (Heb. 11:25-27).

Der er ikke noget der drner kraften og autoriteten hurtigere fra et Guds menneske end materialisme, en sand Guds tjener kan ikke samtidig have Gud og verden i sit hjerte.

Materialisme er ikke "tingene" men lysten til ting, materielle ting er det brndstof som tnder vore lyster.

Kristus str foran os som en advarsel, som vi ikke kan lukke vore jne og rer for. Han er beskrevet i evangelierne som fattig, foragtet, forkastet, forfulgt, uden at have et sted at lne sit hoved, Jesus nd aldrig det der hrte verden til - hverken ejendom, rigdom, fornjelser, eller succes, han var tilfreds med sit daglige brd og det er det eneste som han beder os om at vre.

Om der fandtes noget af vrdi i denne verdens ting og sager, da ville han ogs have taget del i det. Han frasagde sig alt dette, fordi han vidste at det var vrdilst, han vidste hvordan denne verdens ting og sager kan fylde et menneskes og derved fortre al ens energi og tid. Han vidste hvordan materielle ting drager sjlen vk fra hans egen krlighed. Det var derfor at vores Herre foragtede denne verdens ting og sager.

Kristus vil at vi skal vre s afsondret fra denne verdens ting og sager, at vi vil vre rede til at forlade verden og vre sammen med ham fra det ene jeblik til det andet, hvor er det srgeligt at vi foretrkker fysiske velsignelser fra det gamle testamente i stedet for de ndelige som Kristus har lovet os!

Gud kalder kirken vk fra begret efter denne verdens ting og sager, fordi han ved hvad tomhed og plageri frer til. Hvilken trist dag det bliver, nr Herren viser os hvor usle og elendige de ting er som vi strbte efter, bad for og bekymrede os over.

Vi undskylder Jesu fattigdom som en ndvendighed for hans frelses vrk og fordi vi ikke er frelser, s synes vi ikke at vi skal lide og leve p samme mde som ham. Naturligvis forventer Kristus ikke at alle skal leve som han gjorde, men ved at trde p det som hrer verden til og ved at afsky det, forsger Herren at vise os, at disse ting ikke er vrd at hengive sig til.

Det var evangeliet om Kristus som bragte lys over en ny mde at leve p, en ny mde at vandre i ydmyghed sammen med Herren, som fremmede der ikke elsker denne verden ting og sager. Apostlene levede som Herren og de dde i fattigdom, forflgelse, sorg og lidelse. De er forbilleder i at lide og blive vanret, for at Guds nde og krlighed skulle blive benbaret igennem himmelske ting.

Paulus sagde:

"Indtil denne stund har vi bde sultet og trstet og manglet klder; vi bliver mishandlet; vi er hjemlse; vi arbejder hrdt med vore hnder. Sklder man os ud, velsigner vi; forflger man os, finder vi os deri; spotter man os, svarer vi med gode ord; ..." (1 Kor. 4:11-13).

Hvorfor giver Gud s megen verdslig succes og rigdom til de mest nedrige og onde mennesker? Gud overser rigdom og bermmelse selv til hans vrste fjender, de ugudelige fr den strste portion af denne verdens goder. Diktatorer har haft mere rigdom end de har kunnet bruge. Du kan se hvor lidt Gud vrdstter denne verdens rigdom p den mde som han gladelig giver den til de fordmte. Araberne har i dag det meste af denne verdens rigdom, de der foragter Gud er blevet oversvmmet med s mange penge, at de hverken kan nyde eller bruge dem alle.

Om jordbesiddelser, penge og succes p nogen mde var gudfrygtig eller helliggjort, hvorfor ville Herren s gavmild give det bort til de vrste syndere? Da Kristus og hans disciple vandrede p jorden var de omgivet af Romerrigets velstand, rigdom og magt og det som disse magtudvere begrede, det forkastede Kristus fuldstndigt. Han s p det som en flde, han prdikede og lrte at det kunne delgge menneskets sjl, han ophjede de ndelige vrdier hjt over de fysiske. Kristus kendte ogs den utilfredshed og skuffelse som de mennesker har, som har alt hvad hjertet begrer, det efterlader dem tomme og utilfredse. Han kendte ogs den idioti som de mennesker har, som har deres sikkerhed i materielle ting.

Vi taler om den rigdom som de bibelske patriarker havde. Nogle af vore gudfrygtige aner levede til de blev flere hundrede r gamle og det gav dem tid til at nyde stor jordisk velstand, store landbesiddelser og ubeskrivelige rigdomme, men det medfrte ogs megen vold og gudlshed som endte med syndfloden.

For at n frem til hellig grund, m du klippe snoren af til materialismen. Jeg har endnu ikke net frem til dette sted, men det er mit ml ikke at have et sted her p jorden, men at give al min energi og tid for at sge benbaringen om Kristus. Da er vi mske i stand til at sige med vore forfdre, "Tag hele verden, men giv mig Jesus." Gud - fr os tilbage til Hellig grund.

---
Brugt med tilladelse bevilget af World Challenge, P.O. Box 260, Lindale, TX 75771, USA.

Oversat af Birthe Lyngkilde
Snderborg